Odense Friskole er landets største friskole med omkring 500 elever. Derudover er det også en skole med en lang historie, der går helt tilbage til 1863.
For fire år siden udviklede vi skolens tidligere hjemmeside, som levede et godt og informativt liv.
Men nu hvor skolens 150 års jubilæum nærmede sig, var det tid til, at der skulle ske noget nyt - også med skolens identitet og ansigt udadtil. Faktisk har Odense Friskole aldrig haft et logo og et grafisk udtryk, og sammen med grafiker Carsten Frederiksen, bad vi om at møde Styrelse og beskrive vores idéer for grafik og en mere nutidig og spændende hjemmeside.
Det blev godt modtaget, og vi fik både grønt lys og frie hænder til at gå igang. Det er der kommet denne nye hjemmeside ud af samt et grafisk udtryk, der afspejler skolens historie og pædagogiske forankring...