| Onsdag 6. april var ProData vært for et fyraftensmøde om HTML5's fagre nye verden ved Kenneth Auchenberg. Hvad er HTML5 så for en størrelse?HTML5 er fremtidens byggeklodser til nettet/mobiltelefoner/applikationer og indeholder en række nyskabelser, fx direkte indlejring af lyd og video (så Flash ikke behøves til det), mere semantisk opmarkering af indholdet (for bedre mulighed for at søge i indholdet), forbedrede muligheder for formularer (blandt andet med indbygget validering af data, så man fx direkte i browseren uden brug af javascript kan tjekke om en e-mail-adresse er korrekt udfyldt), et nyt canvas-tag, som kan bruges til at manipulere med pixels direkte på skærmen (se fx. denne her (som er sjov, men hvor skal vi lige bruge det?)). Meget af det er kodenørderi lige nu, men vil blive vidt udbredt over de næste 10 år. Ligesom Web 2.0 for nogle år siden var et buzzword, vil HTML5 også blive det - men rolig nu, det kommer gradvist snigende over de næste år. Ligesom andre webteknologier og specifikationer gjorde i nettets første 20 år. Udbredelse af HTML5Ulempen ved HTML5 er, at de fleste ældre browsere ikke gerne viser alt det nye, og at der endvidere til stadighed er kamp om, fx hvilke video-formater, som skal anvendes i fremtiden. Men prøv at installere eller opgradere til den nye Internet Explorer 9, Mozilla Firefox 4, Apple Safari 5 eller Google Chrome 10 - så er du godt på vej. Vores vurdering er, at den første udbredelse vil HTML5 formodentlig finde på særlige mobilsites til mobilbrowserne, hvor brugerne oftere har en ny browser installeret, alene af den grund, at man skifter sin telefon tit og ofte, hvorimod man beholder sin computer og dertil hørende styresystem i flere år. Slides fra fyraftensmødet kan ses på Kenneths blog. |
Nyheder
-
Et herligt forårssite
09. april 2012
-
Fagmessen for Havecentre
08. januar 2012
-
Glædelig jul!
21. december 2011
| HTML5's fagre nye verden |
|
